Illustrationer
Jeg kan lave alle slags illustrationer og infografikker som du ønsker til at forklare dit emne, projekt eller brand. Når jeg tegner illustrationer, starter jeg altid med håndtegnede skitser som hurtigt kan tilpasses i dialogen med dig. Herefter går jeg i gang med at lave de endelige illustrationer. I processen drøftes også stil, stemning og farvevalg så du er sikker på at det endelige resultat stemmer overens med dine ønsker. Til sidst påbegynder jeg rentegningen. Du får selvfølgelig også mulighed for at kommentere og bede om rettelser af det endelige produkt. Ved indtegningen arbejder jeg som udgangspunkt i vektorgrafik. Det betyder at du kan skalere dine færdige illustrationer til den størrelse du vil, uden de bliver grynede.
Infografikker
Arbejdet med infografikker er meget lig processen med illustrationer, dog vil jeg ofte være brug for mere information fra dig, ift. tekst og indhold i infografikken. Har du en præcis idé om hvad din infografik skal indeholde, så sørger jeg for at eksekvere dine ideer. Har du en mere løs idé som du har brug for at udvikle, så kan jeg gå ind og være din sparringspartner på både form og indhold. På samme måde som med illustrationerne udarbejder jeg gerne mine infografikker i vektorformat så du ikke er låst af en særlig størrelse, men har mulighed for at skalere visualiseringen op og ned uden at miste detaljering eller skarphed. Jeg kan også sagtens indarbejde oversigtskort på din infografik, hvis du har data der skal fremvises. Se mere om kortfremstilling her.


