Kurser

Lær at lave bedre præsentationsslides

Ja tak, jeg vil gerne lære at lave præsentationsslides – tag kontakt for en uforpligtende snak
En tegnet illustration der viser Maria afholde kursus i design af præsentationer hvor hun peger på et slideshow

Kursus I design af præsentationer

Mine kurser i visuel præsentationsteknik kan lære dig at gøre dine præsentationer målrettede, præcise og indbydende.

Måden menneskehjernen bearbejder visuelle indtryk er den samme som den altid har været. Derfor er der også nogle helt grundlæggende principper, du kan bruge for at gøre dine præsentationer mere intuitive, lettilgængelige og i sidste ende mere overbevisende.

Jeg lærer dig ikke, hvordan du bruger fiffige funktioner i PowerPoint eller fremstiller generiske slides vha. AI, som lige så godt kunne være lavet til et helt andet emne. Derimod lærer jeg dig at forstå de grundlæggende designprincipper, som gør dig i stand til at formidle dine budskaber visuelt, uanset hvilket program du arbejder i.

Efter undervisningen bliver du bedre rustet til at lave præsentationer, der imponerer.

I kurset får du en gennemgang af:

  • Gestaltlovene
  • Principper for opsætning
  • Farveforståelse
  • Anvendelse af fonte (skrifttyper)
  • Smart brug af billeder, kort og grafer
  • Fokus på målgruppen – også hvad angår det grafiske
  • Designprocessen (lær at tænke som en designer)

Hvordan foregår det

Jeg tilpasser altid undervisningen til jer, så alle får mest muligt ud af vores tid sammen. Derfor vil jeg bl.a. gerne høre lidt om, hvordan I arbejder med præsentationer i dag, hvad der fungerer, og hvad I gerne vil arbejde med at forbedre, så jeg kan tage udgangspunkt i præcis jeres hverdag.

Når jeg kommer ud til jer, har jeg alt materiale med til undervisningen, I skal bare medbringe jeres egne computere til brug ved øvelserne. (Ved foredrag er det ikke nødvendigt.)

Priser

  • Foredrag (1-2 timer): 4-5.000 kr.
  • Halv dags undervisning: 7.000 kr.
  • En hel dags undervisning: 10.000 kr.